10 års garanti på toiletsæder fra Pressalit
Hos Pressalit er den høje kvalitet et af vores varemærker. Derfor tilbyder Pressalit 10 års garanti på dit toiletsæde mod forevisning af købsbevis. I tilfælde af en reklamation skal du kontakte den forhandler eller butik, hvor du har købt sædet.
Ved reklamation over materiale- og / eller produktionsfejl og / eller funktionsbegrænsninger, der forekommer inden for 10 år, efter korrekt brug og rengøring af toiletsædet (vi forbeholder os ret til at undersøge dette på vor fabrik), sender Pressalit reservedele eller ombytter toiletsædet til samme eller lignende model.
Hvis farven ikke længere er tilgængelig, forbeholder Pressalit sig retten til at ombytte toiletsædet til en tilsvarende model i farven hvid. Ved ombytning eller fremsendelse af reservedele, forlænges eller fornyes garantiperioden ikke.
Kan der ikke ske en ombytning, er Pressalit berettiget til i stedet at tilbagebetale købesummen.
Er du i tvivl om, hvorledes garantien dækker dit køb, så kontakt os gerne.
Sådan finder du reservedele
Hvis du skal bruge en reservedel til et toiletsæde, så kan du finde de konkrete reservedele til et toiletsæde inde på visningen af det enkelte toiletsæde.
Hvis du ved præcis hvilken reservedel du mangler, så kan du finde den i vores liste af alle reservedele.